Gå til hovedindhold

Studerende hos os

Vi er glade for at have studerende på Strandskolen og tilbyder praktikforløb for både lærer- og pædagogstuderende.

Indhold

    Vi er glade for at have studerende, da det er med til at udvikle os og bringe den nyeste viden ind på vores skole. Vi møder dig som studerende med en høj grad af tillid til din faglige kunnen på det niveau, du nu er.

    Praktik hos os giver dig mulighed for at arbejde med forskellige nye aktiviteter og prøve teorier af med vejledning fra din praktikvejleder. Vi forsøger så vidt muligt at efterligne en lærer - eller pædagogs ordinære arbejdsdag i planlægning af din praktik.

    Lærerstuderende i praktik

    Vi tilbyder praktikplads fra 1.-9. klasse for lærerstuderende tilknyttet VIA.

    Inden din praktikstart forventer vi, at du har orienteret dig i skolens uddannelsesplan. Den plan er vores dynamiske redskab, som rammesætter praktikken hos os.

    Pædagogstuderende i praktik i børnehaveklassen og SFO

    Vi tilbyder praktikplads i børnehaveklassen for dig der er 1. års studerende på VIA med start efter sommerferien.

    Alle øvrige studerende tilbydes praktikplads i SFO. Dette gælder også PA-studerende.

    Når du har fået tildelt plads hos os, kontakter du èn af de to praktikkoordinatorer, som står anført i praktikbeskrivelsen, for at lave aftale om et besøg på skolen.

    Sidst opdateret: 1. oktober 2023