Gå til hovedindhold

Hvis dit barn har særlige behov

Nogle børn har brug for støtte og særlige aftaler i skoletiden for at trives fagligt og socialt. Derfor har vi mange indsatser, som kan hjælpe dit barn. Alle indsatser og aftaler sker i tæt samarbejde mellem skole og hjem.

  • Læs op

Indhold

    Er du bekymret for dit barn? Så er det en god idé at snakke med personalet på dit barns skole. 

    Du kan som forælder bede om at få et møde med en af vores faglige vejledere og vores PLC-leder (pædagogisk læringscenter) .

    På mødet taler I om tre emner: 

    • Dit barns faglige udvikling
    • Din bekymring
    • Hvordan du og skolen bedst kan hjælpe dit barn

    Nogle børn har brug for støtte og særlige aftaler i skoletiden for at trives fagligt og socialt. Derfor har vi mange indsatser, som kan hjælpe dit barn. Alle indsatser og aftaler sker i tæt samarbejde mellem os og jer. 

    Eksempler på forskellige typer af faglige eller sociale indsatser 

    • Ordblindhed er noget, vi har fokus på allerede i indskolingen. Fra foråret i 4. klasse kan den nationale ordblindetest laves på barnet, hvis skole og hjem vurderer, at det er aktuelt. Hvis dit barn diagnosticeres som ordblind eller lignende vanskeligheder, tilbyder skolen IT til at kvalificere dit barns læsning og skrivning i samarbejde med læsevejlederen. 
    • AKT-teamet på Strandskolen består af lærere og pædagoger, der har fokus på trivsel for både den enkelte elev og klassen, ligesom de vejleder skolens øvrige personale i arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel.     
    Sidst opdateret: 1. oktober 2023