Gå til hovedindhold

Et godt samarbejde mellem skole og hjem

For os er det naturligt, at forældrene er aktive medspillere, der bidrager til klassens samlede trivsel via deltagelse i trivselsgrupper, arrangementer, klasseråd mv.

Børn og lærer med computer på Strandskolen

Indhold

    Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en vigtig forudsætning for, at børnene får en god skolegang. Der afholdes skole-hjemsamtaler og forældremøder i hvert skoleår. På forældremøderne er der blandt andet mulighed for dialog om praktiske forhold i børnenes hverdag eller diskussioner om aktuelle problemstilling.

    Vi stiller krav til vores forældre

    På Strandskolen stiller vi krav til vores forældre. Dette kommer til udtryk i nedenstående forventninger, som er simple og enkle, men samtidig meget vigtige for den daglige skolegang. 

    Forventningerne markerer også, hvilke områder forældrene har ansvaret for.  
    For os er det naturligt, at forældrene er aktive medspillere, der bidrager til klassens samlede trivsel via deltagelse i trivselsgrupper, arrangementer, klasseråd mv. 

    Skolen forventer, at eleven møder 

          • til tiden  
          • veludhvilet og med en god og sund madpakke 
          • undervisningsparat

    Skolen forventer, at

    • eleven tager hensyn, udviser ansvarlighed og er velfungerende i sociale relationer – herunder at kommunikere med både lærere og elever på en god og høflig måde 
    • forældrene er villige til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen og desuden er parate til at vurdere en sag fra to sider, bl.a. i konfliktsituationer. 
    • forældrene kigger i skoletasken, føler medansvar for penalhus og kontaktbog, tjekker tasken for sedler, læser mails og Skoleintra.
    • forældrene kan støtte indlæringen ved bl.a. højtlæsning og lektiehjælp. 
    • denne respekteres som en arbejdsplads for både elever og pædagogisk personale, og at skolen har høj prioritet i barnets tilværelse.  
      Dvs. at: 
            • Tandlæge- og lægebesøg så vidt muligt placeres uden for skoletiden 
            • Ferie, i størst muligt omfang, afholdes i skolens ferie  
            • Fritidsinteresser og -job planlægges, så skolen ikke forsømmes
      • Enhver fritagelse fra skolen overvejes grundigt

    Hvis eleven alligevel skal bede om fri, udenfor skolernes ferieperioder, bedes forældrene skrive via AULA til skoleleder Kristine Ravn Fogemann. 

    Sidst opdateret: 27. september 2024