Gå til hovedindhold

FNs Verdensmålsskole

Eleverne på vores skole i dag vil være voksne og ude på arbejdsmarkedet i 2030, som er det år FN har sat til indfrielsen af de 17 verdensmål for Bæredygtig Udvikling, der er en plan og ambition for hele verdens udvikling frem til 2030. Netop derfor er vi blevet Verdensmålsskole, som den første i Aarhus Kommune.

Indhold

    Verdensmålene er FNs store plan for hele verdens bæredygtige udvikling. som 193 medlemslande vedtog i 2015. De består af 17 overordnede mål og 169 delmål - som sætter retningen på at løse klodens største problemer inden 2030.

    Vi skal kort sagt kunne leve et ordentligt liv nu og give verden videre i ordentlig stand til de kommende generationer.

    Strandskolen er Aarhus' første kommunale Verdensmålsskole

    På Strandskolen er vi stolte over at være Aarhus' første kommunale Verdensmålsskole. Det betyder, at vi hver eneste dag arbejder for og mod de 17 verdensmål, som du kan se herunder.

    Hvorfor er det vigtigt, at være Verdensmålsskole?

    Eleverne på vores skole i dag vil være voksne og ude på arbejdsmarkedet i 2030, som er det år FN har sat til indfrielsen af de 17 verdensmål. Vi ønsker som skole at give vores elever den bedst mulige baggrund, uddannelse samt dannelse til at arbejde med den udfordring. Vores elever skal som voksne kunne forholde sig til og tage ansvar for verdens udfordringer, og de skal kunne arbejde på at finde kreative løsninger på de problemer, som verden står overfor.

    Som verdensmålsskole vil vi kunne danne og uddanne verdensborgere med globalt udsyn og lokal indsigt. Elever, der tager medborgerskab og aktiv del i samfundet.

    Vi ønsker at blive del af et netværk, hvor vi sammen kan udvikle og udveksle erfaringer og ideer i forholdet til det daglige arbejde med verdensmål.

    Vi ønsker som skole at arbejde og tage ansvar for FN’s verdensmål, ikke kun i undervisningen men også i hele skolens virke – f.eks. ved papirsortering, afskaffelse af plasticemballage, papirforbrug, m.m.

    Derudover er det vores ønske, at skolen er aktiv del af lokalsamfundet og får bredt arbejdet med verdensmålene ud over skolens matrikel – herunder dagtilbud, ældrecentre, lokale virksomheder, m.v.

    Vi ser det som vigtigt, at vi uddanner og danner til globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling, som er i tråd med folkeskolens formål.

    Strandskolens værdigrundlag og målsætning, som kan ses nedenfor, ser vi som grundlag for det at være verdensmålsskole.

    Skolens værdigrundlag

    Skolens arbejde hviler på følgende tre værdier:
       • Faglighed 
       • Trivsel 
       • Fællesskab 
    Strandskolens hovedopgave er at give børnene en god skoletid præget af engagement og lyst til varig læring. Der arbejdes i såvel undervisnings- og fritidsdelen ud fra det fælles læringssyn, at børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. Børnene skal blive i stand til at tage vare på sig selv og hinanden og indgå som ansvarlige, kritiske og aktive deltagere i et samfund karakteriseret ved stor foranderlighed. 
    Strandskolen er et trygt sted for alle, hvor respekt, medbestemmelse og ansvar for såvel læring som det sociale fællesskab går hånd i hånd. Vi lægger vægt på høj faglighed i undervisningen med udfordringer for alle. 

    Samarbejdet i klassen, mellem det pædagogiske personale og i forhold til forældrene vægtes højt, og det forventes, at alle gør deres bedste for at dette er konstruktivt og fremadrettet

     

    Skolens konkrete arbejde med verdensmålene

    Skolen vil vi fortsat have en hel ugen om året, hvor vi udelukkende arbejder med verdensmålene. Vi ønsker løbende at udvide denne uge, så den ikke kun bliver for skolens elever, men vi også inviterer lokale samarbejdspartnere til at deltage, så som daginstitutioner, forældre, plejehjem samt lokale virksomheder. Derved håber vi på at skabe en uge med fokus på verdensmålene for hele lokalsamfundet.

    De 17 verdensmål er indarbejdet i skolens daglige virke – som et konstant bagvedliggende ’tæppe’ (alle klasser skal have en plakat i ramme), hvor der i alle faglige sammenhænge både kan henvises til nogle af de 17 verdensmål, men også selvfølgelig konkret kan arbejdes med forskellige problemstillinger.

    Vi tænker konkrete tiltag som:

    -          fokus på verdensmålene i form af emnearbejde primært i fagene natur/teknologi og dansk.

    -          Reducering af papirforbrug

    -          Afskaffelse af plasticemballage

    -          Affaldssortering

    -          Fælles affaldsindsamlinger i lokalområdet, strand og skov

    -          Opfinder værksted hvor man løser de udfordringer vi står overfor. Altså maskiner der løser verdensmålene. Et kreativt værksted.

    -          Flere virksomhedsbesøg hvor der arbejdes med verdensmål (Vestas, solenergi mv.)

    -          Byg din egen solcelle

    -          det kommende samarbejde med Carletti kan der henvises til og arbejdes med de 17 verdensmål både i opstarten, i selve det faglige arbejde, men også ind i en evalueringsproces.

    -          At vi på 9.årgang arbejder med fælles faglig naturfagseksamen omkring bæredygtighed i forhold til fremtidig energiproduktion samt udnyttelse af naturgrundlaget. Eleverne forholder sig til de 17 verdensmål, når de skal give et bud på, hvordan vi som befolkning skal løse fremtidens energiudfordringer.

    -          Skolens elevråd skal være en aktiv del i arbejdet med verdensmål på hele skolen.

    -          Arbejdet med verdensmål skal ske både i skole-, FU og SFO-regi.

    -          Vi vil arbejde for et tæt samarbejde med vores dagtilbud og naboskolerne.

     

    Sidst opdateret: 1. oktober 2023