Dit barn har ret til at blive indskrevet på Strandskolen, hvis I bor i skoledistriktet. Du kan se dit distrikt på aarhus.dk/skoleskift, hvor du også kan læse mere om at skifte skole i Aarhus Kommune.

Bor du i skoledistriktet?

Du kan søge om optagelse på Strandskolen med det ansøgningsskema, som du henter på aarhus.dk/skoleskift.

Udfyld skemaet og send det til str@mbu.aarhus.dk.

Vi kontakter dig, når vi har modtaget skemaet, så vi sammen kan aftale det praktiske.

Bor du ikke i skoledistriktet?

Det kan sagtens være, at dit barn kan optages på Strandskolen, selvom I ikke bor i distriktet. Det forudsætter, at der er en ledig plads i en klasse på dit barns årgang. Derfor kan vi desværre ikke garantere en plads.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 87138800 eller str@mbu.aarhus.dk og høre, om der er en ledig plads.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl, om vi er det rigtige valg for dit barn?

Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon 87138800, hvis du har spørgsmål eller vil tale med den pædagogiske leder for dit barns klassetrin.

Vi skal dog have dit ansøgningsskema, før vi kan placere dit barn i en bestemt klasse.

Første dag som ny på Strandskolen

Når dit barn skal begynde i en klasse på Strandskolen, er der først en samtale mellem jer og en af de kommende lærere 

Den første dag sørger vi for, at en lærer møder dit barn på kontoret, så de kan følges hen til klassen. Der arrangeres særlige hjælpere blandt klassekammeraterne, der giver den nye klassekammerat med en rundvisning på skolen og hjælper dit barn med at falde godt til på vores skole.